Hvad er uddannelsernes formål?
Kirsten Bruntse
Operationssygeplejerske
Regionshospitalet Silkeborg
Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige området skal kvalificere dig til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle din egen praksis. Det er også formålet at kvalificere dig til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v.
You can download the health science module overview in english here.
Det opnår du
som arbejdsplads
Sundhedsområdet gennemgår store forandringer i disse år. Samfundets udvikling stiller konstant øgede krav til både individer og arbejdspladser inden for det sundhedsfaglige område, og her spiller videreudvikling af kompetencer en central rolle for at kunne imødegå morgendagens udfordringer. Behovet for at få ny viden og nye metoder bragt i spil ændrer dog ikke ved, at hverdagens opgaver også skal løses. Derfor er det en fordel, at diplomuddannelser kan splittes op, tones, strækkes og tilrettelægges fleksibelt i forhold til arbejdspladsen.
Diplomuddannelserne bygger på relevant og ny viden. Grundlaget for hver enkelt uddannelse er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret. Det sikrer viden om centrale tendenser inden for det erhverv og den profession, som uddannelsen retter sig imod.
En diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen er normeret til en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System).
Det opnår du som
studerende
En sundhedsfaglig diplomuddannelse giver dig mulighed for at specialisere dig inden for en lang række sundhedsfaglige områder. Diplomuddannelserne henvender sig særligt til dig som til dagligt arbejder i en kommune eller på hospitaler, klinikker eller i laboratorier som fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, jordemoder, sygeplejerske, radiograf, diætist, økonoma eller tandplejer. Uddannelserne kan både bruges til at dygtiggøre dig inden for bestemte områder, til at varetage nye funktioner eller som en faglig viderekvalificering på tværs af uddannelserne. Du kan modtage praksisrelateret undervisning og få mulighed for at arbejde med praksisnære problemstillinger inden for bl.a. kommunikation, sundhedsfremme, klinisk undervisning, sundhed og ernæring, fysioterapi, ergoterapi og sygepleje. Dine erfaringer inddrages i undervisningen, og du vil få kompetencer til at udvikle din egen praksis.
Uddannelserne tilrettelægges sådan, at der tages hensyn til dine muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan vælge at tage enkelte moduler, der har din særlige interesse eller en hel uddannelse ved at dele uddannelsen op og tage den over længere tid. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen inden for seks år. Så der er gode betingelser for også at tilpasse uddannelsen til dit privatliv og din fritid.
Dine muligheder
Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)
Adgangskrav
Relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Økonomi
Der er deltagerbetaling. Mulighed for SVU. For pris pr. modul kontakt uddannelsessted.
Uddannelsessteder
Professionshøjskolen UCC
Professionshøjskolen Metropol
University College Sjælland
University College Lillebælt
University College Syddanmark
VIA University College
Professionshøjskolen University College Nordjylland
Retninger
Du kan også gennemføre uddannelsen med en af følgende retningsbetegnelser:
- Professionspraksis
- Sundhedsfremme og forebyggelse
- Sundhedsformidling og klinisk uddannelse
- Kultur og Sundhed
Ernæringsfaglige diplomuddannelse (ED)
Adgangskrav
Relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Økonomi
Der er deltagerbetaling. Mulighed for SVU. For pris pr. modul kontakt uddannelsessted.
Uddannelsessteder
Professionshøjskolen Metropol
University College Sjælland
University College Syddanmark
VIA University College
Diplomuddannelse i psykiatri (DPS)

Diplomuddannelse i ældrearbejde (DAE)
Adgangskrav
Relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Økonomi
Der er deltagerbetaling. Mulighed for SVU. For pris pr. modul kontakt uddannelsessted.
Uddannelsessteder
University College Nordjylland
VIA University College
University College Lillebælt
Professionshøjskolen Metropol
University College Syddanmark
Diplomuddannelse i oral helse (DOH)
Adgangskrav
Relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
For valgmodulerne Ortodonti I og Ortodonti II forudsættes, at den studerende arbejder med ortodonti i daglig praksis og har tilknytning til en specialtandlæge i 8 ud af de 11 uger, modulet varer.
Økonomi
Der er deltagerbetaling. Mulighed for SVU. For pris pr. modul kontakt uddannelsessted.
Uddannelsessteder
Skolen for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere, Aarhus Universitet i samarbejde med VIA University College.

Undervisningsministeriet