Velkommen til diplomguiden

Byg videre på din fremtid

En diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse i voksen- og videreuddannelsessystemet, der er sammenlignelig med bachelorniveau. Der tages i tilrettelæggelsen af diplomuddannelserne hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet ved at udbyde diplomuddannelserne på enten deltid eller heltid.

Vi håber, at diplomguiden hjælper til et overblik over dine muligheder. Diplomuddannelserne har i dag én fælles rammebekendtgørelse. Du finder hele bekendtgørelsen her.

Diplomvideo

Se hvordan du kan sammensætte din diplomuddannelse.

Klargør filmen...

“Det var en god blanding af Nå ja og wow. Jeg fik sat begreber og teorier på en masse, jeg godt vidste i forvejen. Samtidig lærte jeg også en masse helt nyt.”

Morten Jacobsen
Pressechef hos Kræftens Bekæmpelse

Vælg din indgang her

Sundhed

Tænker du på at dygtiggøre eller specialisere dig inden for det sundhedsfaglige område? Skal du og din arbejdsplads rustes til at løse nye opgaver? Det sundhedsfaglige område tilbyder opkvalificering og specialisering inden for såvel oral helse, ernæring, ældrepleje, psykiatri og andre sundhedsfaglige praksisområder. Du kan også vælge tværgående moduler.

Pædagogik

Vil du gøre dygtigere dig eller specialisere inden for pædagogik og undervisning? Skal din skole eller institution rustes til at klare nye udfordringer i hverdagen? Det pædagogiske område tilbyder en lang række efter- og videreuddannelsesmuligheder inden for læring, pædagogik, socialisering, men der er også moduler rettet specifikt mod naturvidenskabelige, humanistiske eller æstetiske fag og undervisning.

Ledelse

Står du som kommende leder og mangler kompetencer inden for ledelse? Er du allerede leder, men mangler redskaber til at løse nye opgaver og udfordringer? Ledelsesområdet tilbyder moduler, der rammer bredt fra projektledelse og strategisk ledelse til personaleledelse, coaching og LEAN.  Der er også specifikke uddannelsesretninger inden for skoleledelse og sundhedshusledelse.

Medie & kommunikation

Vil du styrke dine egenskaber inden for medie og kommunikation? Vil du være bedre til at formidle eller opkvalificere din journalistiske baggrund? Måske vil du have et teoretisk indblik i arbejdet på digitale platforme og moderne medier? Området for medie og kommunikation kan dygtiggøre dig eller din medarbejder inden for retorik, webstrategi, interviewteknik eller visuel journalistik.

IT & teknik

Står du over for mange udfordringer med it eller teknologi? Vil du dygtiggøre dig på dit felt inden for biologi, kemi eller i dit arbejde med it, web eller softwareudvikling? Uddannelser inden for it og teknik kan opkvalificere dig, så du bedre kan løse nye opgaver. Du kan f.eks. specialisere dig inden for telekommunikation, bioteknologi, procesteknologi og kemi eller du kan sammensætte moduler efter dit behov.

Samfund, økonomi & merkantil

Vil du videreuddanne dig, så du er bedre rustet for morgendagens udfordringer? Det samfundsmæssige, økonomiske og merkantile felt tilbyder en bred vifte af specialiseringsmuligheder lige fra offentlig administration, skat, beskæftigelse, familieterapi samt international handel og markedsføring. Du kan sammensætte hvilke moduler, der passer dig.

Kort om dit udbytte

Målet for alle diplomuddannelser er at sikre kompetenceudvikling for både medarbejdere og arbejdspladser. Den enkelte uddannelse tager afsæt i et fagområde samt i den studerendes erhvervs- og livserfaringer. Fælles for uddannelserne er, at de kan tilrettelægges på en fleksibel og enkel måde, som tilgodeser både den studerende og arbejdspladsen. Uddannelserne kan også skræddersyes. De sammensættes af en bred af vifte fagmoduler afhængig af uddannelsesvalg og den diplomstuderendes arbejdsmæssige og individuelle behov.

Alle diplomuddannelser er baseret på ny viden om centrale tendenser samt forsøgs- og udviklingsarbejde med relevans for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Læs mere under de enkelte fagområder.

Hvis diplomuddannelsen er tilrettelagt som heltidsuddannelse er det muligt at modtage økonomisk støtte til diplomuddannelserne med Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Læs mere om SVU her.

Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Kontor for videregående uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K